Afsted igen

indsendt 7. jun. 2012 12.11 af Lis Damgaard
7/6 12 Tiden er nu kommet, hvor vi sejler til Middelhavet. Vi har nu nået Sønderborg og er på vej til Kiel. Meget har vi nået på det sidste år og båden er endnu en gang pudset og poleret. Der er kommet en ny gearkasse i og vi har haft meget fornøjelse af vores nye bådvarmer hele vinteren. Sejlene er gået efter og har fået nye UV-kanter. Nu mangler vi bare lige at få skiftet gasfjederen i kickeren, men den får vi først om et par uger. Der er blevet henkogt og indkøbt, så vi ikke kommer til at sulte. 
Vi har haft fint sejlvejr til Sønderborg men ikke så meget sol. Det har været stille og måske lidt for stille, for vi fandt pludselig ud af at vores VHF ikke kunne modtage eller sende signaler. Dette er nu, efter aftensmaden, lavet og vi har været i kontakt med Lyngby radio for at teste.
Comments