Vi ligger ud fra Odden havn kl. 5. og går mod Kronborg. Der er en del gammel sø som ruller ind agten for tværs, så vi ruller meget. Vinden kommer ind agtenfra. Det er nu vi får testet om vi lider af søsyge – men vi holder alt indenbords. Vi sætter den store Genua og over bølgerne det går. Over middag runder vi Nordsjælland og vi får bølgerne mere ret ind agten fra, hvilket giver en mere rolig sejlads. Vi runder fint Kronborg og går ned gennem Øresund mod Kastrup havn. Kl. 18.30 er vi fremme. 72 sømil på ca 13 timer. En god dag med masser af sol og vind. Vi vælger at spise en lidt kedelig burger på havnens grill. Flemming henter en liter mælk, så vi kan nyde den frugtgrød som Mor Ulla har lavet til os. Efter at have tjekket farvandsudsigten skifter vi til fok´en. I morgen skal vi hente Mette i lufthavnen. |